I dekolonial teori betragtes kolonialitet som en historisk proces, der kontinuerligt (gen)optræder i mentaliteter, institutioner og praksisser, mens community-based forskning sigter mod at løse samfundsdefinerede problemer gennem samarbejde mellem forskere og lokalsamfund eller grupper. Både dekolonial og community-based forskning er opmærksomme på spørgsmål om positionering og magt, og de kræver en høj grad af (meta)refleksivitet, der kan rumme de komplekse teoretiske, metodologiske og etiske implikationer ved deltagerbaseret forskning.
Konferencen inviterer til bidrag om metodologiske og/eller teoretiske perspektiver inden for dekolonialitet og community-based forskning med relation til uddannelse. Særligt velkomne er bidrag, der undersøger både potentialer og udfordringer ved disse perspektiver i relation til forskningsprojekter, der enten er i gang eller allerede er afsluttet.
Konferencen afholdes i Budapest på HUN-REN Centre for Social Sciences fra den 4. til 5. juni 2025.
Deadline for indsendelse af abstract er d. 7. Marts 2025.
Forslag skal indsendes via konferencens hjemmeside. Et konferenceforslag til præsentation skal være skrevet (og fremføres) på engelsk. I tråd med det dekoloniale og samfundsbaserede perspektiv er konferencen åben for en række forskellige perspektiver og sessionstyper, såsom: papirpræsentationer, metodologiske workshops, paneldiskussioner, posterpræsentationer og andre formater.
Kontakt angående konferencen: expect_art@sdu.dk